- Den eksistentielle samtale for større fleksibilitet i tanker/følelser
Ved Autoriseret psykolog Lise Liv Skovgaard
I det terapeutiske rum, møder jeg dig som menneske med alle dine tanker, følelser, valg, handlinger og egne domme. Du forholder dig i terapien blandt andet til de overordnede spørgsmål "Det menneske du gerne vil være" og "Det liv du gerne vil leve". Uanset om du er udfordret inde i dig selv, i dine relationer, på arbejdet eller livet som sådan, så kan den eksistentielle samtale give dig nye perspektiver og måder at forholde dig til dit liv på. Ofte når vi mistrives er det fordi vi et eller andet sted er stagneret i et perspektiv/en forståelse. Så hvis du har noget du gerne vil ændre, som du har svært ved selv at finde vej i, så få hjælp i den eksistentielle samtale.
Eksistentiel forholden betyder et blik på det her stykke liv, muligheder, vilkår og potentiel fleksibilitet i tanker og følelser i modsætning til følelsen af at sidde fast i livet.
I supervisionen med et eksistentielt afsæt tilbydes et særligt rum, hvor de deltagende kan reflektere over deres praksis i lyset af menneskelige grundvilkår, Eksistentiel supervision styrker det menneskelige nærvær i det professionelle virke – ikke ved at give svar, men ved at åbne for refleksion og fordybelse. Supervision i det eksistentielle kan blandt andet bidrage med afklaring af værdier og ståsteder, større autenticitet, øget robusthed/afgrænsning og en dybere forståelse for andres oplevelser, ansvar og valg.
Som supervisor tilbyder jeg forskellige tilgange. Bruger ofte de eksistentielle greb, til arbejdet med konkrete problematikker, men anvender ligeledes den metakognitive tilgang metode for reduktion af bekymringer i relation til vilkår som skal accepteres-
Omærksomhedstræning
Kontakt mig gerne med spørgsmål !
Jeg har fokus, sammen med dig, på hvordan du forholder dig til dit liv og de vilkår som du lever i og med i dette stykke liv. Jo mere fleksibel du kan forholde dig, jo flere muligheder har du for handling både i dig selv og dine relationer til verden. Hvis du er låst fast så skubber vi lidt sammen til perspektiverne, så du kan lande på nye måde. Så hvis du gerne vil flytte dig, men har svært ved det, så kan terapien hjælpe dig.
Teorier skal kunne benyttes i praksis hvorfor jeg arbejder med konkrete modeller, som er overførbare til arbejdspladsen eller hverdagslivet. Jeg arbejder blandt andet med egne modeller som kan blive udgangspunktet for DIT arbejde med din indre og ydre fleksibilitet.
Jeg er teoretisk bredt funderet, dog er mit gennemgående ståsted eksistentielt. Dette indbefatter at jeg arbejder ud fra antagelsen af at vores menneskelige essens formes gennem vores væren ( vores eksistens ) i verden, og al den udveksling vi har med verden omkring os.
Det handler altså om at få øje på, forstå og forholde dig til dit eget liv. Tage ansvar for det hele også det svære. Valgene træffer du, men terapien hjælper dig med at få adgang til muligheder og begrænsninger.
Er autoriseret og leverer professionel psykologisk behandling.
Min efteruddannelse og fortsatte specialisering sikrer høj kvalitet og ekspertise i klinisk behandling.
Er engageret i at følge branchens bedste praksis og etiske retningslinjer.
Det har været helt særligt at blive mødt med både konkrete redskaber og spørgsmål, der har skubbet til min tænkning
Maria
Lise har mødt mig utrolig professionelt og empatisk i min svære livssituation. Føler mig håbefuld og som om jeg har fundet mig selv.
Peter
Fokus på de eksistentielle spørgsmål har på hjulpet på kulturen i virksomheden. Tak for at hjælpe os med at kommunikere bedre.
Louise